Menu
Din kurv

Lav flotte negle med gellak

Hvorfor bruge Gellak neglelak?

Almindelig neglelak holder oftest ikke længe, og du skal passe rigtig meget på ikke at ridse eller kradse neglelak af. Det kan også være svært at få en super flot ensartet overflade uden penselstreger.

Gellak neglelakken er super stærk. Den holder let tre uger eller mere. Oftest er problemet at neglen gror ud, mere end at neglelakken ikke holder længere. Gellak neglelak hærder først i UV lys, og derfor kan du give dig god tid, til at lægge det på. Gellak flyder også ud/sammen når det hærdes, så du får ingen penselstreger. Når du afslutter med Topcoat bliver overfladen højglanset. Du kan også vælge at bruge MATT Topcoat hvis du foretrækker det matte look.


Gellak neglelak er et helt neglelaksystem. Det består af:

  • Primer. 
  • Basecoat - vælg imellem almindelig Basecoat eller RUBBER Basecoat
  • Gellak - selve neglelakken
  • Topcoat - vælg imellem almindelig Topcoat, NO WIPE Topcoat, RUBBER Topcoat


Hvad skal der bruges for at komme i gang?

Det kræver ikke så meget for at komme igang med at lave flotte gellak negle.

  1. UV neglelampe. Læs evt. om Uv lamer her
  2. Basecoat og evt. Primer
  3. Gellak farve - neglelak
  4. Topcoat
  5. Cleanser - vi anbefaler Isopropylalkohol fra ex. Matas
  6. Remover - vi anbefaler acetone fra ex. Matas og staniol
  7. Pumpeflasker til opbevaring od dosering af Acetone og Isopropylalkohol.
  8. Nailpads / Nailwipes
  9. Neglebåndssaks/klipper/kniv
  10. Negleolie


Hvordan gør man?

Du kan læse mere om hvordan man lægger Gellak Neglelak her


Hvilke Basecoat og Topcoat skal jeg vælge?

Både almindelig Basecoat og RUBBER Basecoat gør det samme. nemlig at optimere hæftningen på neglen. Prøv en almindelig Basecoat først. Har du problemer med at hæfte på neglepladen, så prøv en RUBBER Basecoat.

Både almindelig Topcoat, RUBBER Topcoat og NO-Wipe Topcoat gør det samme. De giver den afsluttende høje glans og styrke. Almindelig Topcoat skal affedtes efter hærdning. Det skal NO-Wipe ikke. RUBBER Topcoat foretrækkes af nogle, fordi den virker en anelse tykkere og drøjere at lægge på. Basecoat og Topcoat behøver ikke begge at være RUBBER eller ikke almindelige.

MATT Topcoat skal du vælge, hvis du vil have afslutning med en mat overflade.




Vi anvender cookies. De anvendes til at gøre din brugeroplevelse bedre. De anvendes ikke til at gemme og bruge til markedsføring og dine informationer gives ikke videre til andre. Du kan selv slette cookies i dine browserindstillinger og her kan du også fravælge dem.