Menu
Din kurv

Brugervejledning til buildergel

Hvad er BuilderGEL

Download buildergel vejledning som pdf - tryk her


Du kender sikkert akryl negle og gelé negle. BuilderGEL er lidt det samme. BuilderGEL er tyndere end akryl og gele og det flyder mere ud af sig selv under hærdningen i UV lampen. Det er rigtigt nemt at arbejde med, ligesom almindelig gellak og det hærdes ligesom gellak. Men fordi produktet er tykkere, kan det bruges til at opbygge et lag og på den måde forlænge dine egne negle, enten ved at du limer tipper på og fylder overgangen op med BuilderGEL, eller ved at du opbygger en helt negl på negleskabelon/negleform. BuilderGEL kan også bruges til at reparere en flosset negl eller flækket negl. Opbyg lag for lag med BuilderGEL og slib og poler til du har det ønskede resultat.


Sådan bruger du BuilderGEL
  • Rens og desinficer neglen med ISOPROPYLALKOHOL (cleanser).
  • Klargør neglene (se nedenfor - PREP)
  • Påsæt negleskabelon.
  • Påfør et tyndt lag BASECOAT
  • Læg et tyndt lag BuilderGEL på neglen og ud over skabelonen.
  • Hærd 30 sek. i UV LED lampen (120sek. i almindelig UV lampe)
  • Gentag indtil du har opbygget neglen som du ønsker.
  • Affedt med ISOPROPYLALKOHOL.
  • Slib neglen i facon
  • Afrens igen med ISOPROPYLALKOHOL for at fjerne skidt, fedt og støv.
  • Læg et lag gellak eller shellac oven på, eller poler neglen med bufferblok.
  • Plej neglebånd og hud omkring neglen med negleolie!


Sådan fjernes BuilderGEL

BuilderGEL er et SOAK-OFF produkt. Det betyder, at buildergel ligesom gellak kan opløses af acetone. BuilderGEL aftages på samme måde som gellak:

  • Væd en NailWipes / NailPad i acetone.
  • Læg den på neglen.
  • Pak fingerspids og nailpad ind i et stykke staniol.
  • Lad virke 10-20 min.
  • Skrab produktet af med rosenpind eller spartel
  • Gentag proceduren hvis nødvendigt.


Skift farve uden at aftage BuilderGEL

Du har lavet flotte negle og ønsker kun at aftage selve neglelakken, gellak, shellac etc. Her er det vigtigt, at du undgår acetone. Du kan i stedet for slibe eller file den gamle gellak eller shellac af med en almindelig grov neglefil, elektrisk neglefil eller slibeblok. Når farven er slebet af, kan du lægge er ny gellak farve på neglen. Hvis der er behov for opfyldning inde ved negleroden, kan du bare fylde op med BuilderGEL efter behov og slibe jævnt.




Se video hvordan du bruger BuilderGEL

Vi anvender cookies. De anvendes til at gøre din brugeroplevelse bedre. De anvendes ikke til at gemme og bruge til markedsføring og dine informationer gives ikke videre til andre. Du kan selv slette cookies i dine browserindstillinger og her kan du også fravælge dem.